1. Efterfødselsklinikker – en tryg start for mor og barn
Alt for mange nybagte familier oplever at stå alene, når de har allermest brug for støtte. Det skal vi ændre. Jeg vil kæmpe for, at Region Østdanmark opretter efterfødselsklinikker, hvor nybagte mødre og familier får professionel hjælp i den første og sårbare tid efter fødslen.
Jeg vil arbejde for:
-
Tryg og faglig støtte i dagene og ugerne efter fødslen – både fysisk og psykisk
-
Let adgang til jordemødre, fysioterapeuter, sundhedsplejersker og psykologer
-
Fokus på forebyggelse af fødselsdepressioner og fysiske eftervirkninger
-
En model med lokale klinikker, så hjælpen er tæt på og lettilgængelig
En god start på livet kræver, at vi passer på både barnet og moren – og familien som helhed. Det er en investering, der betaler sig – menneskeligt og samfundsøkonomisk.
2. Sundhed tættere på dig – behandling der ikke kræver timevis i bil
Alt for mange borgere i Region Østdanmark skal rejse langt for at få hjælp. Det skal vi ændre.
Jeg vil arbejde for:
-
Flere lokale sundhedshuse med praktiserende læger, fysioterapeuter og speciallæger
-
Bedre patienttransport og styrket offentlig transport
-
Digitale løsninger, så du kan få rådgivning og behandling uden at skulle møde fysisk op hver gang
-
Fast læge i alle egne af regionen – ingen skal stå uden kontinuitet i deres behandling
3. Mere tid til patienter – mindre papirarbejde
Sundhedspersonale bruger for meget tid på skemaer og for lidt tid på dig.
Derfor vil jeg:
-
Skære ned på unødvendigt bureaukrati
-
Styrke arbejdsmiljøet for læger, sygeplejersker og fysioterapeuter
-
Fremme tværfagligt samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner
-
Investere i teknologi, der gør hverdagen lettere og skaber mere tid til patienten
4. Et markant løft til psykiatrien – især for børn og unge
Ventetiden i psykiatrien er alt for lang. Især de yngste betaler prisen.
Jeg kæmper for:
-
Hurtigere udredning og behandling i psykiatrien
-
Tidlig forebyggende indsats til børn og unge
-
Bedre samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer
-
En helhedsorienteret psykiatri, hvor ingen bliver efterladt i systemet
5. Sundt erhvervsliv og innovation i sundheden
Vi skal turde tænke nyt. Teknologi og samarbejde med erhvervslivet kan løfte sundhedsvæsenet.
Jeg vil:
-
Gøre Region Østdanmark til en førende sundhedsregion med fokus på innovation
-
Styrke samarbejdet med virksomheder, forskning og uddannelser
-
Fremme offentlig-private partnerskaber til gavn for både patienter og ansatte
-
Understøtte digitale løsninger, der forbedrer behandlingen og sparer ressourcer
6. En region med styr på økonomien
Flere penge er ikke altid løsningen – bedre brug af pengene er.
Jeg står for:
-
En ansvarlig og langsigtet økonomi
-
Fokus på kernevelfærd frem for unødvendigt bureaukrati
-
Mere sundhed for pengene – mindre spild
-
En stærk beredskabsplan, så vi er rustet til kriser og personalemangel
Jeg brænder for et sundhedsvæsen, der giver mening – og gør en forskel for dig som borger.
Stem personligt på Mark Bjerre Ebbesen til regionsvalget i 2025 – for en region, der virker.